juni 15, 2021

Verden åbner sig igen efter en pandemi, hvor vi blev sendt hjem – til os selv. Nogen vil gerne tilbage til deres gamle liv med de farver og mønstre, som var før. Andre har opdaget, at de har en længsel efter at åbne livet (endnu) mere op, finde nye farver og skabe anderledes mønstre.  Uanset om du vil det ene eller det andet, så lad os følges hen til restriktionernes udgang.

Nej, der er ingen tour bus, som samler os op. Vi skal gå. Det er i øvrigt en god ide at binde dobbeltknude på dine snørebånd, man kan aldrig være for sikker. Siger det bare, fordi jeg selv havde glemt det forleden dag og var ved at snuble i mit eget snørebånd. Det var 10 centrimenter fra, at mit ansigt var blevet asfalteret. Heldigvis slap jeg med skrækken, men det så vist ret kikset ud. Man skal huske at tænke sig om en ekstra gang og ikke bare følge sine impulser. 

Imens du binder dobbeltknude på dine snørebånd, kan vi lige tage et hurtigt tilbageblik på livet indenfor murene.

Indenfor murene

Levin er en traditionel jødisk familie i det borgerlige København i begyndelsen af 1900-tallet. Familien lever en nærmest tidløs og isoleret tilværelse med fortidens traditioner og normer – uden påvirkning fra verden omkring dem. Dengang – som nu –  var det ikke nemt at tilhøre en minoritetsgruppe. Måske føler man sig ikke særlig velkommen. I et forsøg på at beskytte sig selv imod `det og dem´ udenfor murene kan man ende med at adskille sig fra verden. Men Esther, familiens yngste datter vil ikke adskilles fra verden – hun har en længsel efter at opdage verden og livet udenfor. Da hun bliver forelsket i den kristne Jørgen Herming begynder ballanden for alvor. Konflikterne kan ikke fejes ind under gulvtæppet i familiens pæne stuer og dramaet kører. Hugo, Esthers bror, ender dog med at erkende, at han selv har været for meget indenfor murene og der er noget andet udenfor.

Længsler 

Indenfor murene – er et kendt drama af Henri Nathansen fra 1912. Stykket indeholder mange interessante temaer, men dem lader vi ligge og samler sporet; længsel – op. For mon ikke de fleste af os – ligesom Esther – har mærket, at der manglede farver i vores liv under nedlukningerne? Hvad vi har længtes efter er selvfølgelig forskelligt. Måske var længslen der allerede før covid-19, nedlukningerne og alt det der. Men da vi blev sendt hjem og ikke kunne flygte ind i hamsterhjulet, travlheden og de mange muligheder for oplevelser, som kan få os til at glemme, så kunne vi måske (endelig) for alvor mærke længslen efter noget andet, noget mere, noget bedre, noget dybere, noget som vi måske ikke engang kunne definere.

Hov, dit snørebånd

Måske er det ikke supersmart, at du har bundet fire dobbeltknuder på dit snørebånd? Det bliver hårdt at få alle de knuder bundet op igen. Ved godt, at det ikke kommer mig ved. Men jeg prøvede engang at se, hvor mange dobbeltknuder jeg kunne binde på mit snørebånd – 14, altså 14 dobbeltknuder. Det tog mig sådan cirka et halvt liv at få dem bundet op igen og i øvrigt var det rødkedeligt arbejde.

Nå men vi skal videre…

Zoom

Det er ingen nyhed, at vi som mennesker i nutidens samfund har forestillinger, ønsker og et begær efter at kunne kontrollere verden. Lad os bare trykke på zoom knappen og tage mega perspektivet; menneskeheden – med den israelske historiker; Yuval Noah Harari som vores guide. I den imponerende bestseller; Homo deus – udlægger han blandt andet den `verdensreligion´, som er i gang med at overtage samfundet. Dataism – kalder han den og den udspringer af en forestilling om, at det er menneskehedens opgave at bygge kunstige intelligenser, der overgår vores egen. Fordi intelligens i denne `religion´ har en højere værdi end den menneskelige bevidsthed er retningen, at de kunstige intelligenser skal overtage vores livsvalg.

Vores blik

Hararis udlægning er ikke bare et uendeligt langt blik ind i fremtiden. Kig engang på dit eget hverdagsliv, hvordan du (ligesom jeg) er styret af tal, data og algoritmer. Tid, planlægning, kontrol, alt hvad du måtte bruge din smartphone og computer til. Vi stirrer på grafen med den røde gennemsnitslinje, der afgør om vi er over eller under gennemsnittet – indkomst, karakter, fedtprocent, IQ, hvad som helst. Det rationelle og kvadratiske blik, har evnen til at skære verden ud i tal, som passer perfekt ind i kasser, kolonner og grafer – men er blottet for evnen til at se menneskers og livets farver og nuancer. Lader vi tal, det rationelle og kunstig intelligens være blikket, der definerer os – vil vores liv komme til at føles mere og mere dødt. For en verden, der er fuldstændig kendt, planlagt, og styret er en død verden – som den tyske sociolog Harmut Rosa siger det.

Murene

Det er nok de færreste af os, der som famlien Levin lever i en lukket verden, der er tætpakket med fortidens tradtioner, normer og mønstre. Måske smiler vi overbærende af dem, der gør – i vores (lidt selvforherligede) forestilling om, at vi tilhører “de frie”. Men gør vi ikke det samme? Lever indenfor murene af  det rationelle, det kontrollerbare, det målbare. Esther er den vågne bevidsthed og livsmodet i familien Levin og derfor mærker hun længslen efter det, der er er udenfor murene. Hun vil ikke leve et liv, hvor hun er fremmedgjort overfor verden og ængstelig for livet, hun vil ud. Måske er Esthers længsel også vores. Måske længes vi efter det, der er udenfor murene af det rationelle, det kontrollerbare, det målbare?

Tal og data giver os en oplevelse af at have kontrol, at kunne kontrollere vores liv – og imens vi dyrker den forestilling bliver vi utrænede i at mærke os selv, vores indre fornemmelse, vores indre sandheder og udvikle vores empati. Er vores tillid til tal, data og algoritmer større end tilliden til det, der er indeni os selv? Tør vi være i det ukontrollerbare, hvor begejstringen, smerten og livets skønhed bor?

Vi er her

Så nåede vi sikkert frem til udgangen. Lad mig lige forberede dig på, hvad der møder dig, så du ikke pludselig står et sted, som du ikke er forberedt på

Exit – du er nu på vej udenfor murene

Ved udgangen står et mægtigt katanjetræ. Det har tændt alle sine lys, kun for dig – og alle andre, der vælger at benytte udgangen. Du behøver ikke ringe på klokken ved hoveddøren, du kan bare gå ud. På den anden side af murene kommer duftende syrener dig i møde, fra det høje græs smiler de gule smørblomster og du kan høre gøgen kukke som en fornøjet stær. Henne ved vandhullet holder frøerne samtalesalon, de sidder på rokoko stole med vinrødt velourbetræk og kvækker som de har forstand til. Den flittige spætte har skiftet de brune kanvasbukser ud med en strutskørt og danser jazzballet med den lidt klodsede muldvarp, der i dagens anledning har klædt sig ud som en countrysanger fra Nashville. Småækle larver har vredet sig ud af puppen og er forvandlet til sommerfulgle i alverdens farver – de danser kædedans i solens violette stråler. Grøn er ikke længere bare grøn, det har skabt sit eget univers af nuancer. Verden udenfor murene kan være så gispende åndeløs – med en overdådighed af farver, dufte og lyde.

Kan du høre det?

Verden og livet taler til dig.

Det vil dig noget, men hvad vil du det?

Uanset om du lytter eller ej, vil dit blik blive farvet af det, du ser og mærker.

Kan du høre det?

/lene